Menu

SUB U11A sejrer stort i Golden League premiere

image SUB´s U11A preemiere hold i Golden League sammen med cheftræner Per Garbers efter den imponerende sejr
Bjarne Rasmussen
23. april 2017 kl. 19:33
8-1 sejr over Ringkøbing i Golden League premieren

SUB U11A havde i dag debut i Golden League, og qua de fornemme resultater i kvalstævnet i Gauerslund, var vi fra start indplaceret i sølv-gruppen. Vores første Golden League modstander nogensinde, var i dag Ringkøbing der havde taget vejen fra Ringkøbing ned til Sundsmarkcenteret, hvor vi havde hjemmebane. 

Vi spillede fantastisk i samtlige 2x25 minutter som en U11A Golden League kamp varer. Sjældent har vi kørt bolden spillemæssigt så meget rundt.

Kampen endte følgeligt 8-1 til SUB! 💪

Herefter spillede vi en 3. halvleg på 20 min. for sjov. Her spillede vi med kun 7 på banen mod Ringkøbings 8 mand. Ligeledes byttede vi fuldstændig rundt på vore sædvanlige pladser. Det til trods vandt vi alligevel denne 3. halvleg med 4-1! 💪

Afslutningsvis tog vi en straffesparkskonkurrence for sjov, hvor samtlige spillere skød hver 1 skud. Også denne vandt vi, da vores målmand parrerede 3 ud af de 10 straffespark.

Summa summarum; en fantastisk og imponerende premiere i Golden League, hvor turen allerede næste søndag går til Aabyhøj, som er næste modstander.

Aabyhøj vandt deres kamp i 2-1 i dag ude mod Horsens, som er vores 3. og sidste modstander i vores sølv-pulje. Horsens møder vi om 14 dage, søndag den 07.05.2017 i Horsens.

Luk